I går mødte jeg min gode ven og kollega, Søren Wolff, til en snak om sundhedsformidling.
Søren er en meget fagligt tung profil inden for ernæringsfeltet, som hele tiden er i progressiv udvikling og på forkant med den nyeste forskning, alt imens han bevarer en autentisk ydmyghed over for naturen – han er “student of nature”.
Søren formår at manøvrere på tværs af vidensfelter og skabe innovative sammenhænge og perspektiver på, hvordan ernæring bidrager til vores kontinuerlige udvikling som mennesker, samtidigt med, at han mestrer hele spændet mellem den helt specifikke faglige viden og en unik helhedsforståelse.
Det menneskelige potentiale
Søren deler min passion for emnet “Det menneskelige potentiale” og er drevet af ideen om den kontinuerlige menneskelige transformation. For du kan ALTID steppe op. Du har ALTID muligheden for at blive mere levende, mere in touch med dig selv og naturen, mere visionær, mere nærværende, mere rummelig.
Så hvordan skruer vi op for den uendelige mængde af ressourcer, som vi alle sammen har i os – mænd som kvinder, børn som voksne og ældre – og som vi alle har evner til at skabe mere af?
80/20 eller 20/80?
En ting, der især fyldte i samtalen, var den meget udbredte tilgang til sundhed og formidling af denne. 80/20 reglen, det er ok at synde, nyd livet dig lidt, du lever jo kun een gang (ja NETOP, så skal det netop være et liv fyldt med vitalitet, livslyst, kærlighed og nærvær). Og som Lone og Umahro rammer bull’s eye i Nydelsesrevolutionen – “jamen ER det nydelse, eller TROR du, at det er det?” Sørens kommentar til 80/20 var: “Jamen, er det så også ok at være i et forhold 80% af tiden og så knalde udenom de resterende 20%???”
Og hvis de 20% i 80/20 er lig med nydelse, hvilket liv har vi så 80% af tiden??
“Fanatisk” som i bevidst om egne ressourcer og muligheder?
Den tone, som fylder mediebilledet i disse dage, forudsætter, at vi ikke har overskud, fordi vi i forvejen har travle nok liv, til at bekymre os om, hvor meget reel næring der er i det, vi putter i munden, og at det er ok at spise lidt af det hele, “bare spis mindre portioner”. “Bliv endelig ikke fanatisk”.
Og selvom den systemiske anerkendende tankegang, som flytter fokus fra individ til relationer og fra problem til muligheder; og hvor hovedforudsætningen er, at der altid i en eller anden form er ressourcer til stede, er ved at vinde indpas i både coaching og ledelse, så halter sundhedsformidlingen lidt bagefter.
For så længe der i det offentlige mediebillede bliver kommunikeret til folk, som var de nogen der ikke havde ressourcer til at steppe op – ja, tage et STORT skridt i den rigtige retning; så længe det er faktisk ok kun at leve på 30% af sin fulde kapacitet og så længe der ikke bliver åbnet op for en ramme, hvori det er muligt at skabe de ressourcer der skal til, sammen; ja – så vil folk heller aldrig tage det individuelle ansvar for sin sundhed, og samfundet vil blive ved med at vedtage love om mindre slikposer i supermarkeder, større afgifter på sukker osv.
Den tyske filosofiske tradition ser anerkendelse som forudsætningen for overhovedet at kunne udvikle en selvbevidsthed som individ. Så for at kunne motivere og flytte folk til at leve sundere, er det i mine øjne en nødvendighed at give alle mulighed for selv at tage ansvar og kunne træffe informative valg; ved at skabe en bevidsthed om, hvad er det bedste du kan gøre for din sundhed, frem for “hvad kan du nøjes med”. Og tale til alle i en referenceramme, hvor det er en selvfølgelighed, at de har eller kan skabe ressourcer til at gøre, hvad skal til, når de først har truffet sit valg. Der vil selvfølgelig også være nogle, der ikke omfavner de muligheder, vi som mennesker kan skabe for os selv – men så er det et informativt fravalg, og man har stadig taget ansvar.
What’s next?
En masse andre bolde blev bragt i luften under vores samtale – som der altid gør, når mennesker med brændende passion inden for et område mødes 
Så er der aldrig nok timer til at snakke, brainstorme og udvikle ideer i.
Emner kom op, som – normalt vs. naturligt, makro- vs. mikronutrienter, begrænsende vs. omfattende tilgang til ernæring, lineær vs. cirkulær tænkning, simplicity (enkelthed) vs. kompleksitet vs. simpleksitet.
Alle de emner kommer jeg til at behandle her på bloggen inden for den nærmeste fremtid.
For det handler om uendelig meget mere, end blot træning, ernæring, stresshåndtering, coaching osv. Det handler om at skabe de bedst mulige rammer for vores kontinuerlige udvikling og udbygning menneskelige potentiale – biologisk, intellektuelt og spirituelt.
Du kan læse mere om systemisk coaching i “Systemisk Coaching – en grundbog” af Hanne V. Moltke og Asbjørn Molly
Næste indlæg kommer til at handle om emnet, der er meget oppe i tiden, nemlig stress – eller hvad sker der, når vores ressourcer bliver opbrugt hurtigere, end vi kan nå at genopfylde dem. Situationer, når man hverken kognitivt eller fysisk har overskud til at opgradere sin sundhed, og hvordan man i dette tilfælde med mindst mulig indsats (vha. helt specifikke strategier inden for træning, ernæring og mental restitution) kan re-boote kroppen, komme i kontakt med den igen og få energien til at træffe de rigtige for én selv valg.
